MULTI
Du er her: ForsideSøgning

Søgning

Vælg tidsperiode Vælg dato Vælg dato



Vis pr. side:    25    50    Alle resultater

Emneord: Inddragelse/forlængelse
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2010 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Klageren tilhører [navn på klan] og er muslim af trosretning fra Mogadishu. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af personer fra Abgal-klanen. Hun har til støtte herfor oplyst, at medlemmer fra Abgal-klanen krævede familiens ejendomme og værdier i 1998, at de dræbte hendes far og hendes to brødre, samt at hun derefter sammen med sin mor og sin søster blev holdt indespærret i familiens ejendom, hvor de blev udsat for voldtægt og tvunget til husarbejde. Hendes søster blev dræbt under et flugtforsøg i 2006, mens klageren og hendes mor formåede at flygte fra hjemmet i 2008 med hjælp fra en af fangevogterne. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af 2012] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt, men kunne ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen forekommer usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden, ligesom forklaringen fremstår udetaljeret og afglidende. Hertil kommer, at klageren på flere punkter har forklaret divergerende. Flertallet har særlig lagt vægt på, at klageren har forklaret afglidende og helt udetaljeret om asylmotivet, ligesom hun ikke har givet en troværdig forklaring på, hvorfor hun har afgivet forskellige oplysninger om sine familieforhold, herunder om sin ægteskabelige status, til myndighederne i Finland, Norge og Danmark. Flertallet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvilken familiemæssig tilknytning hun har til den person, som hendes mor angiveligt ringede til i USA. Hun har således under samtalerne i Udlændingestyrelsen forklaret, at det var hendes mors fætters søn, mens hun under sin forklaring i nævnet har forklaret, at det var hendes mors brors søn. Hertil kommer, at det forekommer usandsynligt, at klagerens mor kunne huske det amerikanske telefonnummer efter 10 års fangeskab. Som følge af, at klagerens forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund, kan Flygtningenævnets flertal heller ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia må anses som en enlig kvinde uden et mandligt netværk. Flygtningenævnets flertal finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold. For så vidt angår spørgsmålet om inddragelse af klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse bemærker Flygtningenævnet herefter: Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 blev der i § 19, stk. 1, nr. 1, som 2. pkt. indsat: ”Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen”. Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når klageren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)), punkt 2.5.2, fremgår blandt andet følgende: ”I lyset af at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, foreslås det, at det præciseres i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at der ved en afgørelse om inddragelse efter bestemmelsen skal tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter § 7, stk. 1, 2 eller 3. På den måde tydeliggøres det, at der er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus. Konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for disse flygtninges vedkommende administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus. Det betyder, at inddragelsen af opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, er derimod ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal således ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Dette er også forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (lovforslag nr. 188 af 26. marts 2010), jf. punkt 7.3, uanset at Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt en anden praksis. For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering af, om der på inddragelsestidspunktspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK’s artikel 3. I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene – trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.” Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om Somalia har de generelle forhold, herunder magtforholdene i Mogadishu, ændret sig væsentligt, siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 28. juni 2011 afsagde dom i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Det fremgår således blandt andet af European Union, European Asylum Support Office (EASO), EASO Country of Origin Information report, South and Central Somalia Country Overview, august 2014, at de generelle forhold i Somalia, herunder i Mogadishu, har ændret sig væsentligt siden det anførte tidspunkt. Det fremgår således, at Mogadishu er en befriet by, herunder at al-Shabaab blev fordrevet fra byen i efteråret 2011. Det fremgår endvidere af Udlændingestyrelsens fact-finding rapport, ”Report from the Danish Immigration Service’s fact finding mission to  Nairobi, Kenya and Mogadishu, Somalia 2-12 May 2015, South Central Somalia, Country of Origin Information for Use in the Asylum Determination Process, September 2015”, side 11-12, at al-Shabaab retter deres angreb og overgreb mod profilerede personer, herunder personer med tilknytning til myndighederne, de internationale styrker, internationale organisationer mv. Det fremgår dog også, at selv om civile ikke direkte bliver angrebet af Al-Shabaab, så bliver civile ofte dræbt som konsekvens af Al-Shabaab´s angreb. Det fremgår endvidere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen R.H. mod Sverige af 10. september 2015, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu fortsat er alvorlig og skrøbelig, men at den blotte tilstedeværelse i byen ikke i sig selv udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Det fremgår dog herudover af Lifos Landerapport: Somalia. En sammanfattande analys av säkerhetssituationen, rättsväsendet och civilas situation af 16. juni 2016 – de for nævnet foreliggende seneste baggrundsoplysninger – blandt andet, at al-Shabaab er til stede lige uden for byerne, herunder Mogadishu, hvorfra de infiltrerer byerne, primært om natten, og at siden al-Shabaab blev fordrevet fra byerne, har SFG og SNAF haft brug for hjælp fra AMISOM til at kontrollere byerne militært. Det fremgår endvidere, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu er forværret siden 2015, og at al-Shabaab, der nu udfører flere angreb mod store byer, i stigende grad udfører sine angreb mod civile mål.  Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnets flertal imidlertid, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret – om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.  Det er om klageren blandt andet oplyst, at hun ikke har familiemæssig tilknytning til Danmark, hvor hun alene har haft lovligt ophold i cirka fire år. Klageren har kun haft meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet i form af praktikophold. Hun er diagnosticeret med [navn på sygdom], men denne diagnose kan efter det for nævnet foreliggende lægelige materiale ikke anses for at være af en alvorlig karakter. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/98/DH





Vis pr. side:    25    50    Alle resultater


Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post