MULTI
Du er her: ForsidePraksis201409190924soma20132

     
    Nævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.

    Flygtningenævnet udtalte:
    "at ansøgeren tilhører klanen Hawiye og er muslim fra kvarteret Jiroo Garoob i Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter overgreb fra al-Shabaab og fra den somaliske regering. I juni 2010 blev ansøgeren truet af al-Shabaab, der advarede ham imod at besøge sin fader, der arbejdede i Mogadishus lufthavn. Ansøgeren fortsatte med at besøge sin fader, hvorefter al-Shabaab i august 2010 tilbageholdt ham og kørte ham til en base i Maslaxh lidt uden for Mogadishu. Al-Shabaab truede med at slå ham ihjel, såfremt han ikke indvilgede i at tilslutte sig gruppen. Under løbetræning dagen efter skubbede han til et medlem af al-Shabaab, der havde slået ham, og blev derfor fængslet. Omkring tre uger senere flygtede han fra basen i forbindelse med et angreb mod denne. Han tog herefter ophold hos sin moster i omkring tre uger i et regeringskontrolleret område af Mogadishu. Efter en nat i Dhoobley udrejste han til Kenya. Al-Shabaab har efter hans udrejse en enkelt gang henvendt sig på familiens bopæl i 2011. Han frygter regeringen, der forfølger alle, der har været tilknyttet al-Shabaab eller i organisationens varetægt. Han har for halvanden måned siden af sin moder fået oplyst, at hans ældste lillebroder er blevet tilbageholdt og fængslet af regeringstropperne, og han formoder med sikkerhed, at dette skyldes al-Shabaabs tidligere tilbageholdelse af ham selv. Flygtningenævnet lægger i det væsentligste ansøgerens asylmotiv til grund, idet det dog ikke lægges til grund, at ansøgeren er forfulgt af regeringen, idet hans forklaring herom må anses som en udbygning i forhold til det tidligere af ham under asylsagen forklarede. Uanset at Flygtningenævnet således i det væsentligste kan lægge ansøgerens asylmotiv til grund, findes dette ikke at kunne føre til, at han meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker generelt om forholdene i Mogadishu, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi and Elmi v. UK vedrørende udsendelse af to somaliske statsborgere til Mogadishu i Somalia blandt andet har udtalt, at en udsendelse af de pågældende til Mogadishu ville udgøre en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Domstolen udtalte herunder, at den generelle vold i Mogadishu aktuelt havde nået et niveau, hvor enhver, der vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse, medmindre vedkommende havde tilstrækkeligt gode relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der ville gøre det muligt for den pågældende at opnå beskyttelse. Domstolen lagde ved vurderingen heraf blandt andet vægt på, hvorvidt konfliktens parter enten benyttede metoder eller taktikker, som øgede risikoen for civile overgreb eller direkte tog sigte på civile, hvorvidt disse metoder var udbredte blandt parterne i konflikten, hvorvidt kampene fandt sted i geografisk afgrænsede områder eller var udbredte og endelig antallet af civile, som var blevet slået ihjel, såret eller fordrevet som følge af kampene (Sufi and Elmi v. UK præmis 241). Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende det sydlige og centrale Somalia, herunder særligt Mogadishu, at den sikkerhedsmæssige situation i området er væsentligt forbedret siden tidspunktet for Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols dom i Sufi and Elmi v. UK. Forbedringerne består blandt andet i en nedgang i antallet af overgreb, herunder drab, på civile, og i sammenhæng hermed en reduceret risiko for overgreb på civile og samtidig en væsentlig indskrænkning i omfanget af kamphandlinger med brug af våben. I baggrundsoplysningerne beskrives trods forbedringerne samstemmende ringe vilkår for menneskerettighederne i Mogadishu og Somalia generelt. Om al-Shabaabs rolle anføres blandt andet, at organisationen er svækket og nu primært benytter sig af nålestiksoperationer som angrebsmiddel. Den forbedrede situation er beskrevet i en række rapporter om den seneste udvikling i Somalia, herunder Mogadishu. Det drejer sig – udover Landsinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra maj 2013, jf. herom nedenfor – blandt andet om Amnesty Internationals notat fra den 15. maj 2013 ”Returns to South and Central Somalia: A Violation of international Law”, Dansk Flygtningehjælps notat fra den 5. marts 2013 om asylansøgere fra det sydlige og centrale Somalia, Human Rights Watchs rapporter ”Somalia: New al-Shabaab attacks are war Crimes” fra den 16. april 2013, ”Hostage of the gatekeepers” fra den 28. marts 2013, ”The Netherlands: Halt Plan to Deport Somalis” fra den 21. februar 2013 og ”World Report 2013 – Somalia” fra den 31. januar 2013, Landinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra den 4. januar 2013 ”Update on Security and human rights issues in South-Central Somalia, including Mogadishu”, Landinfos notat af 6. december 2012 ”Somalia: Sikkerhet og humanitære forhold i Mogadishu”, Migrationsverkets rapport ”Säkerhetssituationen i Somalia” fra den 24. oktober 2012, British Home Offices rapport ”Operational Guidance Note Somalia” fra den 1. oktober 2012 samt Udlændingestyrelsens notat af 14. maj 2013 om Sveriges og Norges Somalia-praksis. Det fremgår af den seneste rapport, Udlændingestyrelsen og Landinfos fact finding rapport ”Security and protection in Mogadishu and South-Central Somalia” nr. 3/2013, maj 2013, blandt andet, at al-Shabaab i det væsentligste er fordrevet fra Mogadishu, og at regeringen i samarbejde med AMISOM (African Union Mission in Somalia) har overtaget kontrollen over byen. Lufthavnen og områderne heromkring er meget sikre, hvorfor luftvejen til og fra byen er åben. Direkte kamphandlinger med brug af våben på begge sider er ophørt, og en vis genopbygning af byen er gået i gang. Tilbageflytning til byen af såvel IDP’s som af somaliere fra udlandet finder sted. Om end al-Shabaabs position i Mogadishu er betydeligt svækket økonomisk og organisatorisk i forhold til tidligere, har gruppen dog stadig undergrundsceller og infiltrerer i det skjulte i byen, hvor det derfor kan være svært at vide sig helt sikker i forhold til al-Shabaab, og gruppen kan trods svækkelsen mobilisere ressourcer til at foretage angreb, hvor det for alvor prioriteres. Antallet af civile, der bliver slået ihjel, svinger periodevis, men tendensen har været en markant nedgang i antallet af dræbte civile gennem de sidste par år. Folk kan nu gå og flytte frit omkring. Al-Shabaab målretter hovedsageligt sine angreb mod regeringsmedlemmer, myndighedspersoner og regeringens internationale støtter samt personer, der associeres hermed. Efter de aktuelt foreliggende baggrundsoplysninger finder nævnet ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området i og omkring Mogadishu, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der findes derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, alene som følge af de generelle forhold i Mogadishu. For så vidt angår ansøgerens individuelle situation bemærker flygtningenævnet, at ansøgeren udrejste for over to år siden. Han var kort forinden hvervet af al-Shabaab og deltog i træning en enkelt dag, inden han blev fængslet i tre uger og derefter slap fri. Al-Shabaab har ifølge oplysninger fra ansøgerens familie - som han siden sin udrejse har haft regelmæssig kontakt med - kun henvendt sig på ansøgerens bopæl en enkelt gang i 2011 efter hans udrejse. Ansøgeren har aldrig haft tilknytning til regeringsmedlemmer, myndighedspersoner eller regeringens internationale støtter. Han er en rask mand med netværk i Mogadishu i form af sine forældre, der på ny lever sammen på familiens bopæl, en broder og et par andre familiemedlemmer. På denne baggrund og under hensyn til oplysningerne om forbedringerne i den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mogadishu, herunder al-Shabaabs betydeligt svækkede position og ressourcer, finder Flygtningenævnet efter en konkret og individuel vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet er i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da ansøgerens asylmotiv vedrører al-Shabaabs forfølgelse af ham, er der ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2013/2

    Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post