MULTI
Du er her: ForsidePraksis20140919092420131

     
    Nævnet meddelte i maj 2013 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.

    Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer
    udtalte:
    "at ansøgeren tilhører klanen Sheikhal og er muslim fra Mahmud Hardi området, Wardhigley distriktet i Mogadishu. Ansøgeren har oplyst, at han ikke har været politisk aktiv, at han ikke har noget modsætningsforhold til myndighederne i Mogadishu, samt at hans klanmæssige tilknytning ikke har givet ham problemer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, der i slutningen af marts 2011 anholdt ansøgeren, mens han spillede fodbold med sine venner i nærheden af Bakara markedet. Under den efterfølgende tilbageholdelse blev ansøgeren flere gange pisket og slået. Al-Shabaab beskyldte ham uberettiget for at være spion for regeringen, idet han dagligt havde passeret et regeringskontrolleret område og gentagne gange var blevet set ved en regeringsbygning. Efter to dage meddelte den lokale al-Shabaab leder ansøgeren, at hans forseelse indebar, at al-Shabaab ville slå ham ihjel. Efter fem dages tilbageholdelse fik ansøgeren sammen med et par andre tilbageholdte lov til at deltage i fredagsbønnen i den nærliggende moské. I moskeen lykkedes det ansøgeren at forsvinde i menneskemængden og flygte hen til sin farbroder i det regeringskontrollerede Medina distrikt. Senere samme dag ransagede al-Shabaab ansøgerens hus, hvorfra de medtog hans skolepapirer, bøger samt cd’ere. Hans familie blev ikke i den forbindelse udsat for overgreb, men personer fra al-Shabaab sagde til ansøgerens moder, at de nok skulle finde ansøgeren og slå ham ihjel. Efter tre dage hos farbroderen udrejste ansøgeren primo april 2011 illegalt til Kenya. Undervejs passerede han al-Shabaab kontrollerede områder. Ansøgeren og de andre flygtninge i agentens minibus gik uden om al-Shabaabs kontrolposter på vejen til Kenya. Efter udrejsen er ansøgerens arbejdsgiver og en af ansøgerens fodboldkammerater blevet dræbt af al-Shabaab. Om de generelle forhold i Mogadishu bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi and Elmi v. UK vedrørende udsendelse af to somaliske statsborgere til Mogadishu i Somalia blandt andet har udtalt, at en udsendelse af de pågældende til Mogadishu ville udgøre en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Domstolen udtalte herunder, at den generelle vold i Mogadishu aktuelt havde nået et niveau, hvor enhver, der vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse, medmindre vedkommende havde tilstrækkeligt gode relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der ville gøre det muligt for den pågældende at opnå beskyttelse. Domstolen lagde ved vurderingen heraf blandt andet vægt på, hvorvidt konfliktens parter enten benyttede metoder eller taktikker, som øgede risikoen for civile overgreb eller direkte tog sigte på civile, hvorvidt disse metoder var udbredte blandt parterne i konflikten, hvorvidt kampene fandt sted i geografisk afgrænsede områder eller var udbredte og endelig antallet af civile, som var blevet slået ihjel, såret eller fordrevet som følge af kampene (præmis 241). Det fremgår af de seneste baggrundsoplysninger om de regeringskontrollerede dele af det sydlige og centrale Somalia, herunder særligt Mogadishu, at den sikkerhedsmæssige situation er blevet væsentligt forbedret siden afsigelsen af dommen den 28. juni 2011. Dette har sammenhæng med, at de direkte kamphandlinger i Mogadishu er ophørt, og det generelle voldsniveau i byen er nu markant lavere end i 2011. Antallet af civile ofre er væsentligt lavere, og både den humanitære og økonomiske situation er klart forbedret. Mange somaliere er vendt tilbage til Mogadishu, hvor der pågår en vis genopbygning. Trygheden og muligheden for sikker transport rundt i byen er øget ved, at der ikke længere er så mange uautoriserede checkpoints. Situationen i Mogadishu er dog fortsat skrøbelig og ustabil, og der er stadig mange problemer, herunder et højt kriminalitetsniveau, som myndighederne ikke har tilstrækkelig kapacitet eller vilje til effektivt at modvirke. Vedrørende al-Shabaab fremgår det af nyere baggrundsoplysninger, herunder fra Landinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport ”Security and protection in Mogadishu and South-Central Somalia” fra maj 2013, at al-Shabaab i august 2011 trak sig tilbage fra størstedelen af de dele af Mogadishu, som bevægelsen hidtil havde kontrolleret. I den første halvdel af 2012 trak bevægelsen sig tilbage fra resten af Mogadishu samt fra den nærliggende by Afgoye og den såkaldte Afgoye-korridor. Al-Shabaabs indflydelse er herefter stærkt reduceret i Mogadishu, der nu i det væsentlige er under kontrol af den somaliske regering i samarbejde med AMISOM (African Union Mission in Somalia). Al-Shabaab har også mistet kontrollen over de fleste andre større byer i de sydlige og centrale dele af Somalia, hvor sikkerhedssituationen kan variere, men generelt set er forbedret. I enkelte byer og i større landområder, herunder tæt på Mogadishu, har al-Shabaab stadig magten. Det fremgår af mange kilder, at al-Shabaab stadig har tilhængere og sympatisører i Mogadishu, at al-Shabaab har infiltreret regeringens politi og militær, at bevægelsen også efter sin tilbagetrækning har foretaget mange enkeltstående målrettede væbnede angreb i Mogadishu samt at bevægelsen, trods reducerede ressourcer, stadig har kapacitet til at foretage sådanne angreb overalt i byen. Efter baggrundsoplysningerne fortsætter al-Shabaab endvidere sin praksis med at fremsætte trusler via telefon og sms. De fleste af al-Shabaabs angreb er nu målrettet mod dem, som bevægelsen anser som modstandere, men i forbindelse med flere af disse angreb har der også været tilfældige civile ofre. Al-Shabaabs angreb i Mogadishu er efter baggrundsoplysningerne for eksempel rettet mod personer med en vis tilknytning til den somaliske regering eller regeringens internationale støtter, personer der mistænkes for at spionere mod al-Shabaab og journalister. Ifølge nogle kilder er personer, der er deserteret fra al-Shabaab også i risiko for at blive angrebet af bevægelsen. Efter en samlet vurdering finder nævnets flertal herefter ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation længere er af en sådan karakter, at enhver der vender tilbage til det regeringskontrollerede område i og omkring Mogadishu, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der findes derfor ikke efter flertallets opfattelse grundlag for at meddele ansøgere opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, alene som følge af de generelle forhold i Mogadishu området. Flertallets vurdering bygger på en lang række nyere baggrundsnotater om den seneste udvikling. I overvejelserne er ud over den nævnte fact finding rapport fra maj 2013 blandt andet indgået det anførte i Amnesty Internationals notat fra den 15. maj 2013 ”Returns to South and Central Somalia: A Violation of international Law”, Dansk Flygtningehjælps notat fra den 5. marts 2013 om asylansøgere fra det sydlige og centrale Somalia, Human Rights Watchs rapporter ”Somalia: New al-Shabaab attacks are war Crimes” fra den 16. april 2013, ”Hostage of the gatekeepers” fra den 28. marts 2013, ”The Netherlands: Halt Plan to Deport Somalis” fra den 21. februar 2013 og ”World Report 2013 – Somalia” fra den 31. januar 2013, Landinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra den 4. januar 2013 ”Update on Security and human rights issues in South-Central Somalia, including Mogadishu”, Landinfos notat af 6. december 2012 ”Somalia: Sikkerhet og humanitære forhold i Mogadishu”, Migrationsverkets rapport ”Säkerhetssituationen i Somalia” fra den 24. oktober 2012, British Home Offices rapport ”Operational Guidance Note Somalia” fra den 1. oktober 2012 samt Udlændingestyrelsens notat af 14. maj 2013 om Sveriges og Norges Somalia-praksis. Vedrørende den konkrete sag bemærkes, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse har anført, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv kan lægges til grund. Efter en samlet vurdering har Flygtningenævnets flertal i det væsentlige fundet at kunne tiltræde denne vurdering. Ved vurderingen af ansøgerens risiko ved en tilbagevenden til Somalia lægger flertallet på den ene side vægt på, at årsagen til modsætningsforholdet til al-Shabaab fremstår noget usikkert og vedrører begivenheder tilbage i 2011. På den anden side har al-Shabaab efter at have slået og pisket ansøgeren reelt afsagt en dødsdom over ansøgeren for ”spionage”, og ansøgeren flygtede hurtigt efter, at det lykkedes ham at stikke af fra al-Shabaab, ud af Somalia. Herefter, og henset til den stadig noget ustabile situation i Somalia, herunder i Mogadishu, hvor al-Shabaab fortsat har indflydelse og kapacitet til at foretage målrettede angreb, samt da myndighederne ikke findes at kunne yde ansøgeren tilstrækkelig beskyttelse herimod, finder flertallet det tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er reel risiko for at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for overgreb fra al-Shabaab, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Idet ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeler Flygtningenævnet derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. ” soma/2013/1

    Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post