MULTI
Du er her: ForsidePraksis201409190920iran201214

     
    Nævnet stadfæstede i september 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011. Ansøgeren henviste under sagens behandling i Udlændingestyrelsen til, at han frygtede forfølgelse fra de iranske myndigheder på grund af sin broders og fætters tilknytning til Mujahedin-Khalq og på grund af sin illegale udrejse. For nævnet forklarede ansøgeren videre, at han efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. Vedrørende sit kendskab til kristendommen forklarede ansøgeren under nævnsmødet, at hans viden var begrænset, da han kun har opholdt sig i Danmark i nogle måneder, og at Gud talte gennem Jesus og bad folk om at komme på rette vej.

    Flygtningenævnet udtalte:

    ”At ansøgeren er etnisk perser og fra […] i Gilan-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har uddelt politisk materiale. Ansøgeren er under sit ophold i Danmark blevet døbt i sommeren 2012. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive hængt af myndighederne, idet de grundet hans broders og fætters tilknytning til Mujahedin-e-Khalq gennem mange år har chikaneret ham og hans familie, samt fordi han er udrejst illegalt af landet. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han frygter dødsstraf, idet han efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. I 1982 og 1983 blev hhv. hans broder og fætter dømt til døden på grund af deres medlemskab af og aktiviteter for Mujahedin-e-Khalq. Fætteren blev henrettet. I 1987 blev ansøgeren anholdt i forbindelse med uddeling af plakater fra Mujahedin-e-Khalq, og han var tilbageholdt i 12 til 14 dage. I 2001 ved hans broders bryllup opstod der tumult mellem tre til fire betjente fra efterretningstjenesten, som trængte ind på familiens bopæl og ødelagde festen, og 15 til 20 af gæsterne. Som følge heraf blev ansøgeren, hans storebroder, fætter og brudens fader anholdt, stillet for retten og løsladt efter to dage efter betaling af en bøde. Siden 1980’erne har ansøgeren og hans familie været udsat for chikane fra myndighedernes side i form af rygtespredning og ransagninger. I 2011 udrejste ansøgeren af Iran. Hverken tilbageholdelserne i 1987 eller 2001 kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgerens aktiviteter i 1987 var af meget begrænset karakter, og ansøgeren var kun 13 år på dette tidspunkt. Ifølge ansøgerens egen forklaring blev han ”trukket ind” i aktiviteten af sin ældre broder. Ansøgeren blev løsladt efter 12 til 14 dages tilbageholdelse og har ikke siden udført politiske aktiviteter. Vedrørende tilbageholdelsen i 2001 var den af meget kort varighed, og ansøgeren blev løsladt efter betaling af en bøde og underskrivelse af en erklæring. Det må tillægges vægt, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema har oplyst, at der aldrig er blevet rejst nogen sigtelse mod ham. Sammenfattende må det antages, at der er gjort op med disse to begivenheder, som ligger langt tilbage i tid. Hertil kommer, at der ikke er noget sammenfald mellem årsagerne til de to tilbageholdelser. Den chikane, som ansøgeren har oplyst at have været udsat for i hjemlandet, har ikke haft et sådant omfang og intensitet, at den kan sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. Chikanen har efter det oplyste i vidt omfang været udslag af den generelle vanskelige situation i hjemlandet. Endvidere fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder nr. 377, at der i 2003 blev meddelt generel amnesti til uprofilerede medlemmer af Mujahedin-e-Khalq, og at sympatisører af organisationen kan vende tilbage til Iran. Endelig fremgår det af de samme baggrundsoplysninger, at illegal udrejse af Iran ikke medfører nogen uforholdsmæssig sanktion. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren for nævnet har forklaret udbyggende om karakteren og omfanget af chikanen i hjemlandet, og at ansøgeren har forklaret upræcist om årsagen og det skete tidspunkt for udrejsen. Ansøgeren har først for Flygtningenævnet gjort gældende, at han er konverteret til kristendommen. Nævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret herom til samtalen med Udlændingestyrelsen i efteråret 2012, selvom han indledte sine besøg i kirken omkring slutningen af 2011. Det forløb, som ansøgeren har gennemgået ved sine besøg i kirken både i […] og […], kan sidestilles med et forløb af flere måneders varighed, som kan ende med en dåb. På denne baggrund fremstår det utroværdigt, at ansøgeren har udvist et særdeles begrænset kendskab til kristendommen på trods af den skete dåb. Endelig findes ansøgeren heller ikke i øvrigt på overbevisende måde at have redegjort for konverteringen. Endvidere fremstår det usædvanligt, at myndighederne skulle offentliggøre navnet på den påståede agent overfor farbroderen. Sammenfattende kan ansøgerens forklaring om konverteringen herefter ikke lægges til grund, ligesom det heller ikke kan antages, at myndighederne skulle være blevet bekendt med ansøgerens interesse for kristendommen. Ansøgerens antagelse af den omtalte agents færden og handlinger beror alene på formodninger. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2012/14

    Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post