MULTI
Du er her: ForsidePraksis20140919091420121

     

    Nævnet stadfæstede i marts 2012 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. (Resumeet findes både under Burma og Bangladesh.)

    Indrejst i 2011.

    Flygtningenævnet udtalte:

    ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk rohingya og muslim fra […] i […] distriktet i den nordlige del af Rakhine State i Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oplyst, at hans forældre og broder blev dræbt af Nasaka-tropper på familiens bopæl. Faderen havde forinden haft problemer med de burmesiske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. Han var flere gange blevet tilbageholdt og udsat for vold og tortur. Ca. to måneder efter drabet på familien udrejste ansøgeren illegalt til Bangladesh. Han opholdt sig ulovligt i Bangla-desh. Han blev tvunget til at deltage i flere demonstrationer og politiske møder i Bangladesh Nationalist Party (BNP) mod sin vilje, mens han boede hos sin arbejdsgiver […], som var aktiv for BNP. Omkring et år før sin udrejse af Bangladesh blev ansøgeren truet af personer fra det siddende regeringsparti, som ville have ansøgeren til at stoppe sine politiske aktiviteter. I vinteren 2011 blev ansøgeren flere gange tilbageholdt, slået og truet af Rapid Action Batallion (RAB), som beskyldte ham for at stå bag drabet på en anden rohingya person, […]. Ved en tilbagevenden til Burma frygter ansøgeren at blive dræbt af myndighederne. Endvidere har etniske rohingyaer ingen rettigheder og kan ikke opnå statsborgerskab. I Bangladesh frygter han at blive dræbt på grund af sit arbejde for sin arbejdsgiver, der var aktiv for BNP. Han risikerer endvidere at blive udsat for overgreb på grund af sin etnicitet. Ansøgeren har til støtte for oplysningerne om sin identitet og sit asylmotiv fremlagt to dokumenter, en fødselsattest og et ID-kort. Det fremgår af oversættelsen af fødselsattesten, ”Birth Registration”, blandt andet, at ansøgeren er født i vinteren 1982 på et navngivent hospital […], […], og at attesten er signeret af Township Medical Officer […] vinteren 1982. Det fremgår af oversættelsen af ID-kortet blandet andet, at ansøgeren er født i vinteren 1982, at kortet er udstedt i vinteren 1994 af en Immigration Officer i Rakhine State, og at kortet er signeret i vinteren 1994 af Administrator, Immigration & State Power Council. Ansøgeren har om dokumenterne forklaret til asylsagen, at han er født i hjemmet. Hans familie har kontaktet myndighederne om ansøgerens fødsel, hvorefter fødselsregistreringsattesten er blevet udstedt. Han var med sin moder på borgmesterkontoret for at bestille ID-kortet. Han besvarede spørgsmål og afleverede et foto. Omring to måneder senere kunne hans moder hente ID-kortet på politistationen. Ansøgeren har oplyst, at han er uden pårørende eller nærtstående i øvrigt. Hans forældre og broder er dræbt. Den omhandlede onkel eller nabo, som hjalp ansøgeren med udrejsen, blev ansøgeren adskilt fra ved ankomsten til Bangladesh. Ansøgeren fik fødselsattesten fra sin moder, da han var 13 år gammel, og han har haft ID-kortet i sin besiddelse siden medio 1995. I Bangladesh boede ansøgeren først i Cox Bazar hos en buschauffør, dernæst hos en anden arbejdsgiver i Chittagong, hvorefter ansøgeren rejste tilbage til Cox Bazar, hvor han boede hos den sidste arbejdsgiver, […], indtil udrejsen den i vinteren 2011. Ansøgerens sprog er præget af tiden i Bangladesh. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens oplysninger giver anledning til afgørende tvivl. Ansøgerens forklaring, herunder i nævnsmødet, om hans forhold i Burma og det efterfølgende forløb i Bangladesh findes præget af usikkerhed og har været divergerende og fremstår ikke selvoplevet. Nævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret til sagen, at han blev født i forældrenes hjem. Det fremgår imidlertid, at ansøgeren ifølge fødselsattesten er født på et hospital. Ansøgeren har oplyst forskelligt om, hvorvidt drabet på hans forældre og broder skete i efteråret 1995 eller i slutningen af 1996, og om han udrejste til Bangladesh i starten af 1996 eller først i slutningen af 1996. I nævnsmødet har ansøgeren præciseret, at drabene fandt sted i efteråret 1995, og at han udrejste til Bangladesh i starten af 1996. Ansøgeren har således ændret sin præciserende forklaring i følge samtalereferatet fra sommeren 2011, side 10. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt den omhandlede rohingya-person, […], blev dræbt 15 dage før ansøgerens udrejse fra Bangladesh eller to en halv måned, inden ansøgerens udrejse. Ansøgeren har i nævnsmødet ændret sin præciserende forklaring til det nævnte samtalereferat side 11 og understreget, at rohingya-personen blev dræbt 15 dage før ansøgerens udrejse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om længden af de perioder, hvor han arbejdede hos sine arbejdsgivere. Ansøgeren har om udrejsen forklaret, at det var hans sidste arbejdsgiver, […], der betalte agenten, men at ansøgeren, der ikke fik løn fra sine arbejds-givere, havde opsparet et beløb svarende til 2.000 USD, herunder ved indtjening ved bijob i en periode. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om sine forhold i Burma og Bangladesh hverken har fremstået overbevisende eller sandsynlig. Det fremgår endvidere af den vurdering, der er foretaget af ansøgerens sprog m.v., at det efter analysematerialet findes usandsynligt, at ansøge-ren har sproglig baggrund i Myanmar. Udlændingestyrelsen har tilvejebragt supplerende oplys-ninger om etniske rohingyaer til styrelsens rapport fra foråret 2011 om Rohingya refugees in Bangladesh and Thailand. Der foreligger således notat fra sommeren 2011 vedrørende fødselsre-gistrering, vaccinationsar og visse kulturelle og religiøse skikke for den muslimske befolkning (Rohingyaer) i NRS. Endvidere har styrelsen henvist til høringssvar fra en international organi-sation. Det fremgår heraf blandt andet, at national registrationcards (NRC-kort) ikke er blevet udstedt til den muslimske befolkning i den nordlige del af Rakhine State (NRS) siden 1989 bort-set fra få tilfælde siden 2008, at få rohingya-kvinder føder på hospital, at muslimer vil have van-skeligt ved at få udstedt fødselsattester fra hospitaler, og at udstedelser heraf normalt vil tage uger, hvis ikke måneder. Flygtningenævnet lægger vægt herpå og bemærker, at oplysningerne er indhentet fra flere kilder og specielt med henblik på at belyse omstændighederne blandt andet angående udstedelse af dokumenter af den karakter, som ansøgeren har fremlagt i sagen, og som ansøgeren i det væsentlige bygger sit asylmotiv på. Nævnet har, da Udlændingestyrelsen har ført denne sag som en prøvesag, indhentet en vurdering af dokumenterne fra Kriminalteknisk Center, Dokumentsektionen. Det fremgår af erklæringen fra vinteren 2012 fra Dokumentsektionen, at sektionen ikke kan konstatere ægtheden af dokumenterne, der er uden nogen form for sikkerhedselementer såsom vandmærker med videre. Nævnet bemærker herved, at det fremgår af baggrundsmaterialet for Burma og Bangladesh, at der er en ikke ubetydelig myndighedskorruption og mulighed for få udstedt falske og forfalskede dokumenter. Under hensyn hertil og til vurde-ringen af ansøgerens oplysninger til sagen, herunder de divergerende oplysninger også i nævns-mødet, sammenholdt med det oplyste i Udlændingestyrelsens notat fra sommeren 2011, finder nævnet ikke, at det anførte i notatets punkt VII om muligheden for verifikation hos burmesiske myndigheder eller deres repræsentanter af fødselsattester og fødselsnotifikationsdokumenter for muslimer, indebærer, at der grundlag for at søge indhentet oplysninger om de fremlagte dokumenter, der samtidig kan forventes at have konkret og væsentlig betydning for vurderingen af ansøgerens asylsag. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgerens oplysninger om de to fremlagte dokumenter, hvor fødselsattesten fremstår udstedt af hospitalet få dage efter ansøgerens fødsel, og ID-kortet i 1994, at ingen af dokumenterne kan anses for at godtgøre eller overbevisende sandsynliggøre, at ansøgeren er etnisk rohingya med burmesisk baggrund som forklaret.
    Særligt for så vidt angår ansøgerens vaccinationsar på venstre arm bemærkes, at det fremgår af notatet fra sommeren 2011, at de adspurgte kilder ikke har anset vaccinationsar (Polio) for et særligt kendetegn for etniske rohingyaer fra Burma. Efter det fremkomne, herunder ansøgerens forklaringer, finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerens oplysninger om sin identitet og sit asylmotiv ikke kan lægges til grund. Nævnet har ikke fundet, at det anførte af den beskik-kede advokat om baggrundsmaterialet eller det anførte i brevet fra vinteren 2012, herunder om tidligere nævnsafgørelser, kan føre til en anden vurdering. Nævnet finder herefter, at ansøgeren asylretligt må vurderes i forhold til Bangladesh. Nævnet finder ikke, at der foreligger nogen sandsynliggørelse af, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb eller umenneskelig behandling efter udlændingelovens § 7. stk. 2. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren har forklaret diverge-rende om hvorvidt og i hvilket omfang, han var kortvarigt tilbageholdt hos grupper eller myndigheder i Bangladesh i forbindelse med ansøgerens deltagelse i demonstrationer efter sin sidste arbejdsgivers ønske. Ansøgeren findes ikke at have sandsynliggjort, at oplysningerne om tilbageholdelser kan ændre nævnets vurdering af, at ansøgeren kan vende tilbage til Bangladesh uden asylbegrundende risiko. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2012/1

    Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post