MULTI
Du er her: ForsidePraksis201409181502alba20121

     

    Nævnet ændrede i januar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende inddragelse af op-holdstilladelsen for en mandlig statsborger fra Albanien. Indrejst i 1998.

    Flygtningenævnet udtalte:

    ”Klageren, der er 35 år og albansk statsborger, opnåede primo 1999 asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på baggrund af hans daværende forklaring om, at han var fra Kosovo og forfulgt af serber-ne. I Danmark indgik han ægteskab med en [……..]-kvinde, med hvem han har fået to børn på nu 11 og otte år. Klageren blev medio 2001 idømt syv måneders fængsel for tyveri med videre. Han er endvidere i et andet erropæisk land straffet med fængsel i tre år og seks måneder for tyveri, og var under sagen fængslet fra medio 2005 til primo 2009. Samlivet med ægtefællen blev ikke genoptaget efter løsladelsen, og medio 2011 blev parret skilt. Klageren var ultimo 2009 kortvarigt tilbage i Danmark, inden han rejste til Albanien. Klagerens to børn blev på grund af alvorligt omsorgssvigt tvangsfjernet primo 2010, og de har siden boet på institution. Primo 2011 genindrejste han til Danmark i besiddelse af et albansk pas, efter at Udlændingeservice primo 2011 havde truffet afgørelse om, at hans opholdstilladelse var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17. Efter klagerens genindrejse til Danmark har han regelmæssigt haft samvær med børnene. Efter at Flygtningenævnet medio 2011 havde hjemvist sagen, inddrog Udlændingeservice ultimo 2011 klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19 under henvisning til, at opholdstilladelsen var opnået ved svig. Klageren har forklaret, at han oprindeligt oplyste at være fra Kosovo, fordi han havde hørt, at han herved ville have bedre mulighed for at få asyl. Han afgav i den forbindelse endvidere urigtige oplysninger om sit navn, sine familieforhold og sit asylmotiv. Indtil rejsen til det andet europæiske land havde han hele tiden arbejde via kommunen. Det, han blev straffet for i Danmark, var en bagatel. Han blev dømt i det andet europæiske land, selv om han var uskyldig. Når han fra løsladelsen primo 2009 og til primo 2011 alene kortvarigt var i Danmark ultimo 2009, skyldes det, at myndighederne ikke sørgede for, at han havde de nødvendige rejsepapirer. Nu har han et rigtig godt forhold til begge børn. Da deres moder ikke kan tage sig af dem, er børnene meget afhængige af ham. Flygtningenævnet lægger, også efter klagerens egen forklaring, til grund, at klageren blev meddelt asyl efter udlændingelovens § 7 på grund af hans bevidst urigtige oplysninger om identitet og asylmotiv. Opholds-tilladelsen er dermed opnået ved svig og skal inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, sammenholdt med § 19, stk. 6, medmindre en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, efter en konkret vurdering fører til, at opholdstilladelsen alligevel ikke bør inddrages. I afvejningen af, om opholdstilladelsen bør inddrages, indgår både klagerens og børnenes interesse i, at forbindelsen mellem dem bevares. Børnene har aldrig boet andre steder end i Danmark, og de taler kun dansk. Børnene er tvangsfjernet fra deres hjem og bor på institution. Ifølge kommunen har klageren formået at skabe et stærkt bånd til børnene, som han tackler på en god måde. Dette gælder også i forholdet til den ene datter, som har nogle problemer. Samværet anføres at have en vigtig positiv betydning for børnenes udvikling og trivsel. Han er ifølge kommunen den eneste af forældrene, der reelt har forældrekompetence, og den eneste af forældrene, som kommunen har planer om at arbejde videre med i forhold til en hjemgivelse. Over for klagerens ønske om at opretholde sin kontakt til børnene står blandt andet, at klageren alene har opnået en lidt løsere tilknytning til det danske arbejdsmarked (aktivering af kommunen), samt at det må antages i det væsentlige at bero på hans egne forhold, at han fra medio 2005 til primo 2011 alene har set sine børn under et tredages besøg i et tredje europæisk land primo 2010, hvor børnene dårligt kunne kende ham. Flygtningenævnet har ikke grundlag for at antage, at det var med urette, at han fra medio 2005 til primo 2009 var fængslet i det andet europæiske land. Det må endvidere i et vist omfang antages at bero på hans egne forhold og beslutninger, at han ikke genindrejste til Danmark før over to år efter løsladelsen. Under disse omstændigheder kan de i § 26, stk. 1, nævnte hensyn ikke over for statens interesse i, at opholdstilladelser meddelt på grund af svig inddrages, føre til, at klagerens opholdstilladelse af hensyn til klageren ikke bliver inddraget i medfør af udlændin-gelovens § 19, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 6. Vedrørende hensynet til klagerens to børn bemærkes, at dette hensyn må indgå i afvejningen med betydelig vægt. Børnene har alene boet sammen med klageren til de var henholdsvis knap halvandet og fire og et halvt år. Herefter så de først klageren primo 2011 – bortset fra et enkelt besøg i 2010, hvor de dårligt kunne genkende klageren. Børnene har således i størstedelen af deres liv alene haft meget sporadisk kontakt til klageren, der langt fra kan beskrives som et egentligt familieliv. Der har imidlertid i det seneste års tid været regelmæssigt samvær mellem klageren og børnene. Efter kommunens oplysninger må det lægges til grund, at mindst et af børnene er særligt sårbare, og at børnene har betydelig gavn af samværene. Samværenes antal er gradvist blevet øget, og kommunen er tilsyneladende begyndt at overveje at hjemgive børnene til klageren, hvis hans opholdstilladelse ikke inddrages. Når hertil kommer, at børnenes moder angiveligt ikke har de fornødne forælderevner, finder Flygtningenævnet samlet set, at hensy-nene til børnene om, at der ikke skal ske inddragelse, er så væsentlige, at nævnet ændrer afgørelsen til, således at opholdstilladelsen ikke inddrages.” alba/2012/1

    Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post