MULTI
Du er her: ForsidePraksis201409181502afgh201215

     
    Nævnet meddelte i oktober 2012 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. I foråret 2012 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen i 2011, hvormed ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I sommeren 2012 besluttede Flygtningenævnet af egen drift at genoptage sagen.

    Flygtningenævnet udtalte:

    ”At ansøgeren, der er hazara fra Qarabagh-området i Ghazni-provinsen i Afghanistan, indrejste og søgte asyl i Danmark i […]2010. Som asylmotiv har ansøgeren under den oprindelige asylsagsbehandling henvist til, dels at han frygter at blive dræbt af Taliban, fordi Taliban ikke kunne få fat i hans bror [...], der handlede narkotika for Taliban, dels at han frygter at blive dræbt af myndigheder eller private i Afghanistan, fordi han er konverteret fra Islam til Kristendommen. Den […]2012 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvormed ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den […]2012 har Flygtningenævnet af egen drift genoptaget sagen.  For så vidt angår den del af ansøgers asylmotiv, der vedrører frygt for Taliban på grund af ansøgers brors konflikt med Taliban, finder Flygtningenævnet ikke, at der er fremkommet nye væsentlige oplysninger, der giver grundlag for en ændret vurdering i forhold den, der er foretaget af Flygtningenævnet i afgørelsen af[…]2012. For så vidt angår den del af ansøgers asylmotiv, der vedrører frygt som følge af konvertering fra Islam til Kristendommen, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren er konverteret forud for indrejsen i Danmark. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøger ved identitetsafhøringen den […]2010 og ved udfyldelse af asylskemaet den […]2010 oplyste, at han var Shia-muslim, og at han først i asylsamtalen den […]2010 oplyste, at han var konverteret i Grækenland. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøger ikke forud for mødet i nævnet den […]2012 har forklaret om problemer i Grækenland som følge af konvertering, herunder voldelige overfald begået af andre afghanere, og at ansøgeren heller ikke før mødet den […]2012 har forklaret om deltagelse i kristen undervisning og gudstjenester i Grækenland. I et tilfælde som det foreliggende, hvor ansøgers asylmotiv er frygt som følge af konvertering efter udrejse fra hjemlandet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgers forklaring herom, herunder om tidspunktet for konverteringen, baggrunden for konverteringen og om følgerne af konverteringen (se tillige UNHCR’s guidelines af 28. april 2004 om international beskyttelse i sager om ansøgning om asyl baseret på religion, afsnit 34-36). I afgørelsen af […]2012 har Flygtningenævnet lagt til grund, at ansøger er konverteret fra Islam til Kristendom, og der er ikke i de nu foreliggende oplysninger noget grundlag for at foretage en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøger i Danmark er konverteret fra Islam til Kristendom. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på oplysningerne om ansøgers dåb i slutningen af 2010 og om hans vedvarende og regelmæssige deltagelse i undervisning, gudstjeneste og andre kirkelige aktiviteter de steder, hvor ansøgeren har opholdt sig her i landet. Ved såkaldt flygtningestatus ”sur place” (se UNHCR Handbook, afsnit 94), herunder som følge af konvertering, har det betydning, om ansøgers handlinger kan antages at være kommet til hjemlandets myndigheders kendskab, og hvorledes myndighederne kan forventes at ville reagere herpå (se tillige UNHCR Handbook, afsnit 96). Efter de for Flygtningenævnet foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at antage, at myndigheder eller andre i Afghanistan er blevet bekendt med ansøgers konvertering fra Islam til Kristendommen. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøger ikke på nogen måde er en profileret person. Der har ikke har været offentlig omtale af ansøgers konvertering med oplysning om ansøgers identitet. Endvidere kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøger har haft konflikter med andre afghanere i Grækenland på grund af sin religion. Endvidere giver ansøgerens forklaring om problemer med afghanere her i landet på grund af ansøgers religion ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at myndigheder eller andre i Afghanistan er blevet bekendt med ansøgers konvertering. Flygtningenævnet finder imidlertid at måtte lægge til grund, at myndigheder og andre vil blive bekendt med ansøgers konvertering og nye religion, hvis ansøger vender tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at religionsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed, der ikke kun beskytter den troendes indre religiøse overbevisning, men tillige omfatter ret til at give udtryk for denne indre religiøse overbevisning gennem adfærd og handling, om end denne ret ikke er absolut. Det kan derfor ikke kræves, at en asylansøger, for at undgå problemer i hjemlandet som følge af ansøgerens religiøse overbevisning, skal skjule eller hemmeligholde sin religiøse overbevisning (se herved tillige den retsopfattelse, der er kommet til udtryk i UNHCR’s brev af 1. maj 2012 om fortolkning af Flygtningekonventionen og frygt for forfølgelse på grund af religiøs overbevisning samt præmis 79-80 i EU-domstolens præjudicielle afgørelse af 5. september 2012 i sag C-71/11 og C-99/11). Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at myndigheder og andre i Afghanistan vil blive bekendt med ansøgers konvertering og religiøse overbevisning, når ansøger afstår fra at deltage i visse religiøse begivenheder og praksis og endvidere i ord og handling giver udtryk for sin religiøse overbevisning. Det er derfor afgørende, om ansøger nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse af myndigheder eller private i Afghanistan som følge af, at han er konverteret fra Islam til Kristendom (se herved tillige den retsopfattelse, der er kommet til udtryk i UNHCR’s brev af 1. maj 2012 om fortolkning af Flygtningekonventionen og frygt for forfølgelse på grund af religiøs overbevisning samt præmis 65-72 i EU-domstolens præjudicielle afgørelse af 5. september 2012 i sag C-71/11 og C-99/11). Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger (bl.a. Home Office, Operational Guidelines Note, juni 2012, afsnit 3.8; CRS Report for Congress, 8. november 2011 (bilag 418); US Department of State, 2011 Report on International Religious Freedom – Afghanistan, 30. juli 2012; US Department of State, July-December, 2010 International Religious Freedom Report – Afghanistan, 13. september 2011 (bilag 410); UNHCR Eligibility Guidelines for Assessing the International Protection Needs of Asylum-Seekers from Afghanistan, 17. december 2010, afsnit 5.a), at der er en faldende respekt for religionsfrihed i Afghanistan, navnlig for så vidt angår kristne. Konvertering fra Islam til Kristendom anses som frafald fra troen og kan i visse tilfælde straffes med døden, om end dødsstraf efter det oplyste ikke er anvendt i nyere tid. Der er rapporter om flere tilfælde af anholdelse og strafforfølgning af personer, der er konverteret fra Islam til Kristendom. Personer, der er konverteret fra Islam til Kristendom, risikerer endvidere at blive udsat for social isolation, pres og i visse tilfælde fysiske overgreb fra familie og andre private. Om end ansøger ikke har været udsat for forfølgelse i hjemlandet på grund af sin religion, og det endvidere er forbundet med en vis usikkerhed at forudse, hvilke følger ansøgers konvertering vil få for ansøger i tilfælde af hjemsendelse, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger […]opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” afgh/2012/15

    Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post